Algier 1: Granada indtages

Granada indtages

I Romancero har A. Richter samlet og oversat en række spanske romancer, som i deres indhold strækker sig fra middelalder til 1492, hvor Granada indtages af Det katolske Kongepar, Fernando II af Aragonien og Isabel I af Kastilien. Gennem deres ægteskab samlede kongeparret de to riger i en såkaldt personalunion. Imidlertid vedblev rigerne at fungere efter hver deres styreform, hvorfor der ikke var tale om ét Spanien, men om De Spanske Riger, Kastilien og Aragonien. Det kan man se i romancen om Granadas fald som det sidste mauriske rige på Den Iberiske Halvø. Sagen ses fra begge sider: maurerne, hvis konge må fortrække til Berberiet, og Kastilien og Aragonien, der overtager det mauriske rige. Men selv om begge parter bliver nævnt ligeligt i romancens første tredjedel, glider fokus derpå over til maurerne, der har levet næsten otte hundrede år på Halvøen, for at slutte i den tragedie, at det tapre, mauriske krigerfolk må forlade deres sidste bastion, Granada. Digtet er en romance. Den spanske romance består af vers på fire ottestavelsers linjer, hvor anden og fjerde linje rimer assonantisk som i middelalderen. Det assonantiske rim er et vokalrim, hvor vi på dansk er vant til konsonantiske rim. Man kan se, at Richter overholder de otte stavelser, men udelader det assonantiske rim, der er helt umuligt at arbejde med i oversættelse, da den enkelte vokal har en varierende udtale på dansk.

I den ædle Stad Granada lyder høje Skrig og Bønner; nogle raabe til Mahoma, andre til Treenigheden.

Ind i Staden drager Korset, ud af Staden gaar Koranen; hvor tilforn man hørte Hornet, høres Kirkeklokken klinge,

og for Raabet Allah, Allah høres nu et fromt Te Deum. Ikke mer den halve Maane lyser fra de høje Tinder;

men ved siden af Kastiliens vajer Aragoniens Banner. Ind gaar én Monark med Glæde, ud gaar én med Graad og Kummer;

i sit hvide Skjæg han rykker, og med høje Skrig han klager: – O min Stad, min Stad Granada, du den eneste i Verden,

du, hvis Hæder Maurerfolket kæmped for, sig selv til Ære; i syv hundred Aar og længer har du været Kongesæde

for min vidt berømte Stamme, som med mig dør ud for evig! Du, den lykkelige Moder til saa mangen tapper Kriger,

som var Kristenhedens Svøbe og Kastiliens bitre Fjende; du, som fostred skjønne Kvinder, der var tapre Mænd bevaagne,

og hvis Ønsker lagde Grunden til berømmelige Sejre; du, som gjorde Mahom større end de andre Landes Guder;

du, hvis Lyst det var at smykke dig med stolte Bygningsværker: I de før saa skjønne Haver paa din kongelige Slette

ser jeg alle Blomster visnet og de høje Træer faldne. Hvo, der mister slig en Krone, tør ej Ærefrygt forlange;

ingen Ganger tør han ride og om Vaabenfærd ej tale; men hvor Folket ej kan se ham, bør han skjule sig med Taarer. –

Og Granadas fordums Konge stiger nu om Bord i Skibet for at gaa til Berberiet gjennem Strædet ved Gibraltar.

Og med Dronningen, sin Hustru, mødes han, og da hun ser ham, rejser hun sig fra sit Sæde, trykker ham i sine Arme,

og de høje Skrig, hun giver, bringe Himlen til at skjælve: – O du jammerlige Konge, som er saa forsagt og modløs,

at du svigter dit Granada og ej hænger dig af Blusel! Jeg, som har dit Vel for Øje, jeg vil dræbe dig, o Konge;

Hvo der opgi’er sligt et Rige, han kan let opgive Livet. – Og i Raseri hun presser sine Hænder om hans Strube,

og fortvivlet hjælper Kongen hende selv i hendes hensigt.

Maurernes sidste bastion Granada blev overvundet i 1492. Men ulig jøderne, der blev udvist i 1492, fik maurerne lov til at blive i De Spanske Riger, indtil de endegyldigt blev udvist i årene 1609 til 1614. Det siger sig selv, at 900 års sameksistens satte sine spor i spansk kultur og i det spanske sprog. Især har man i Andalusien, efter at området blev et autonomi, gjort meget for at forankre regionens kultur i Al Andalus, der fra 711 og frem til begundelsen af 1000-tallet beherskede det meste af Den Iberiske Halvø. Især omkring flamenco har der været stor interesse for enten at forankre traditionen i arabisk kultur eller at skabe moderne fusioner mellem flamenco og arabisk dans. Danza Morisca-Flamenco#18EA747 Juan Martín: Música Alhambra. (Flamenciguitarist, der har udforsket flamencoens mauriske rødder). Romancero: Spanske Folkeromancer i Udvalg og Oversættelse, ved A. Richter. Gyldendal 1880. https://www.youtube.com/watch?v=cSJcgJ677v0