Algier 0: Indledning

Anledningen til denne webbog er skuespillet Fangegårdene i Algier skrevet af Miguel de Cervantes Saavedra. Heri tog han afsæt i de fem år, han tilbragte som fange i Algier. Hans Redegørelse, udfærdiget i Algier handler også om hans fangenskab. En sådan skulle enhver frikøbt fange præsentere, når han vendte tilbage til De Spanske Riger. Du kan læse mere om skuespillet i efterordet til Fangegårdene i Algier, mens jeg i webbogen koncentrerer mig om, hvordan sørøveriet voksede frem i Algier, samt ser på Miguel de Cervantes’ egen historie. Selv om maurerne ikke blev udvist, da deres sidste bastion Granada blev overvundet i 1492, betød nederlaget, at spanske maurere i stigende grad søgte mod nordafrikanske byer som Algier. Her blev de hurtigt rekrutteret som aktive korsarer, de fungerede som vejvisere under raids ind på den spanske kyst og medvirkede til at opbringe både handelsskibe og krigsskibe. I webbogen fortæller jeg også om Cervantes’ tid som fange i Algier, og der er afsnit om løskøbelsesfanger og slavehandel. Korsarerne var stort set uovervindelige og gjorde så stort et indhug i blandt andet Danmarks handelsflåde, at vi i 1700-tallet stadig betalte beskyttelsespenge og løsepenge til korsarerne, ofte i form af våben og ammunition. Hermed bidrog Danmark til, at korsarerne vedblivende kunne beherske Middelhavet. Men de drabelige historier om sørøveri og slavehandel skal ikke få os til at glemme, at Cervantes lod sig inspirere til et skuespil og endda nytænkte skuespillets form, så der blev plads for parallelle samtaler. Nu kan du læse skuespillet på dansk i Fangegårdene i Algier, udgivet af forlaget TRYK16. Udgivelsen af såvel bog som webboger støttet af Statens Kunstfond Kirsten Schottlænders fond og jeg har fået hjælp til arbejdet med skuespillet fra Bodil Kappel Schmidt Inge Kappel Søren Kappel Schmidt Peter Frost-Olsen