{"id":5223,"date":"2020-11-02T12:09:33","date_gmt":"2020-11-02T11:09:33","guid":{"rendered":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223"},"modified":"2025-08-17T09:59:35","modified_gmt":"2025-08-17T07:59:35","slug":"webbog-7","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223","title":{"rendered":"Kapitel 7: Magi"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"5223\" class=\"elementor elementor-5223\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-864ac5a elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"864ac5a\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-7e447bb\" data-id=\"7e447bb\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-18006fc elementor-widget elementor-widget-spacer\" data-id=\"18006fc\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"spacer.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-spacer\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-spacer-inner\"><\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-f37648a elementor-section-stretched elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"f37648a\" data-element_type=\"section\" data-e-type=\"section\" data-settings=\"{&quot;stretch_section&quot;:&quot;section-stretched&quot;}\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-24704ae\" data-id=\"24704ae\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e68827a elementor-nav-menu--dropdown-tablet elementor-nav-menu__text-align-aside elementor-nav-menu--toggle elementor-nav-menu--burger elementor-widget elementor-widget-nav-menu\" data-id=\"e68827a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-settings=\"{&quot;layout&quot;:&quot;vertical&quot;,&quot;submenu_icon&quot;:{&quot;value&quot;:&quot;&lt;i class=\\&quot;fas fa-caret-down\\&quot; aria-hidden=\\&quot;true\\&quot;&gt;&lt;\\\/i&gt;&quot;,&quot;library&quot;:&quot;fa-solid&quot;},&quot;toggle&quot;:&quot;burger&quot;}\" data-widget_type=\"nav-menu.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<nav aria-label=\"Menu\" class=\"elementor-nav-menu--main elementor-nav-menu__container elementor-nav-menu--layout-vertical e--pointer-underline e--animation-fade\">\n\t\t\t\t<ul id=\"menu-1-e68827a\" class=\"elementor-nav-menu sm-vertical\"><li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5446\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5390\" class=\"elementor-item\">Indledning<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5447\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5388\" class=\"elementor-item\">\u00c6ren<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5448\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5386\" class=\"elementor-item\">L\u00f8ven<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5469\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5384\" class=\"elementor-item\">Handsken<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5470\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5382\" class=\"elementor-item\">Kvinden<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5449\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5376\" class=\"elementor-item\">L\u00e6gekunsten<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5261\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223\" class=\"elementor-item\">Magien<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5357\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5352\" class=\"elementor-item\">Fort\u00e6lleren<\/a><\/li>\n<\/ul>\t\t\t<\/nav>\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-menu-toggle\" role=\"button\" tabindex=\"0\" aria-label=\"Menuskift\" aria-expanded=\"false\">\n\t\t\t<i aria-hidden=\"true\" role=\"presentation\" class=\"elementor-menu-toggle__icon--open eicon-menu-bar\"><\/i><i aria-hidden=\"true\" role=\"presentation\" class=\"elementor-menu-toggle__icon--close eicon-close\"><\/i>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<nav class=\"elementor-nav-menu--dropdown elementor-nav-menu__container\" aria-hidden=\"true\">\n\t\t\t\t<ul id=\"menu-2-e68827a\" class=\"elementor-nav-menu sm-vertical\"><li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5446\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5390\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">Indledning<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5447\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5388\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">\u00c6ren<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5448\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5386\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">L\u00f8ven<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5469\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5384\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">Handsken<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5470\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5382\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">Kvinden<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5449\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5376\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">L\u00e6gekunsten<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5261\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">Magien<\/a><\/li>\n<li class=\"menu-item menu-item-type-post_type menu-item-object-page menu-item-5357\"><a href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5352\" class=\"elementor-item\" tabindex=\"-1\">Fort\u00e6lleren<\/a><\/li>\n<\/ul>\t\t\t<\/nav>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-25 elementor-top-column elementor-element elementor-element-0dbc9c8\" data-id=\"0dbc9c8\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ea17c87 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"ea17c87\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<h2>Magi og trolddom<\/h2><p>\u00a0<\/p><div><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; font-weight: var( --e-global-typography-text-font-weight );\">Hekseri og trolddom kan f\u00f8res tilbage til det Gamle Testamente, der uforsonligt foresl\u00e5r at tage livet af troldkvinder. I det Nye Testamente optr\u00e6der der en navngiven magiker, Simon, en religi\u00f8s, sandsynligvis gnostisk leder, der efter sigende kunne flyve. Det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt for apostlene at hamle op med, s\u00e5 derfor iv\u00e6rksatte de modfort\u00e6llinger, hvor Peter og Paulus alene ved deres b\u00f8nners kraft fik Simons luftb\u00e5rne vogn til at styrte ned. Simon, for nogle en gud i menneskeskikkelse, tiltrak store folkem\u00e6ngder og har virket som en konkurrent til bev\u00e6gelsen omkring Kristus. Man ved ikke, om der er tale om \u00e9n person eller et legendarisk personnavn for en r\u00e6kke st\u00e6rke magikere, men i hvert fald har magikerne virket som s\u00e5 stor en udfordring og trussel, at der blev iv\u00e6rksat modfort\u00e6llinger, der kunne miskreditere magikerne. Og for ikke at tabe ansigt til magikerne m\u00e5tte Jesus Kristus selv vise sin underg\u00f8rende kraft.<\/span><\/div><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Ogs\u00e5 den gr\u00e6sk-arabiske l\u00e6gekunst og astrologi kan have virket som en udfordring, der pressede Jesus Kristus til udvirke mirakul\u00f8se helbredelser. Skrifterne blev f\u00f8rst oversat til spansk og latin i 11-1200-tallene, men denne viden var overleveret mundtligt i de mauriske og spanske riger, s\u00e5 den tidligt blev en del af den folkelige visdom. Afkog af urter kunne bruges som medicin, trylledrikke og elskovsmiksturer. Folkelig magi blev is\u00e6r ud\u00f8vet af mauriske kvinder. Den mauriske magi var todelt ligesom den kristne, idet man skelnede mellem hvid og sort magi. Den hvide magi udg\u00e5r fra Allah og ud\u00f8ves i den bedste hensigt. I praksis var hvid magi baseret p\u00e5 botanisk og medicinsk viden fra Al-Andalus. I stedet for at fremkalde sygdom rettede hvid magi sig mod sygdomsbek\u00e6mpelse, ligesom den hvide magiker ogs\u00e5 fungerede som jordemor. Den sorte magi udg\u00e5r fra onde v\u00e6sener og her is\u00e6r Saytan, der blandt gnostikerne svarer til Satanael, lederen af de faldne engle. Den sorte magi skaber sygdomme, misundelse og had. I magien bruger man forskellige dele af dyr, s\u00e5som \u00f8jne, blod, indvolde, aff\u00f8ring og lignende. Ugler, slanger og sorte katte blev foretrukket sammen med bestemte mineraler og planter. Den skrevne magi baserede sig p\u00e5 de hellige skrifter og b\u00f8nner. Til forskel fra den hvide magi var sort magi ikke tilladt og blev forfulgt af inkvisitionen, da denne begyndte at g\u00f8re sig g\u00e6ldende.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Mods\u00e6tningen mellem kristendom og folkelig magi fortsatte middelalderen igennem. Den mauriske magiker var ligesom den kristne heks en udfordring for den kristne kirke. Hvad virkede bedst mod sygdomme, et urteafkog eller den kristne fort\u00e6lling om Jesu mirakler? I denne konkurrence kan det ikke undre, at kirken tilskrev s\u00e6rlig hellige personer underg\u00f8rende evner og kanoniserede dem som helgener. Hermed aktualiserede og fornyede de Bibelens mirakler og s\u00f8rgede for helgener, der var specialiseret i d\u00e5rligdomme, som Bibelen m\u00e5ske ikke havde taget h\u00f8jde for p\u00e5 Jesu tid. Det gjaldt for enhver pris om at sikre monopolet p\u00e5 kristne h\u00e6nder.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Maurernes sorte og hvide magi m\u00f8des p\u00e5 et tidspunkt med magikerne fra mytekredsen omkring kong Arthur, Merlin og Morgana. De to bev\u00e6ger sig via den franske forfatter Chr\u00e9tien de Troyes\u2019 v\u00e6rker til spansk kultur. Troldmanden Merlin er kong Arthurs r\u00e5dgiver, mens Morgana f\u00e5r tilnavnet Feen, kendt fra italiensk som Fata Morgana og fra fransk som Morgana le Fay. Hun kan den kunst at helbrede og at skifte fremtr\u00e6den. Oprindelig var hun Merlins l\u00e6rling, men bliver senere hans rival og g\u00f8r sit bedste for at skade kong Arthur, der til geng\u00e6ld har Merlin som hj\u00e6lper og r\u00e5dgiver. Historierne er mange, men her skal det bare fastsl\u00e5s, at troldmanden Merlin og troldkvinden Morgana kendes fra mange forskellige fort\u00e6llinger.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-weight: bold;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Tankens kraft i\u00a0<i>Sangen om min Cid<\/i><\/span><\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">I\u00a0<i>Sangen om min Cid<\/i>\u00a0indtr\u00e6ffer der kun en enkelt overnaturlig h\u00e6ndelse (l. 404-415). Det sker, netop som Cid skal til at drage i landflygtighed. Han sover s\u00e5 dybt, at \u00e6rkeenglen Gabriel viser sig for ham i dr\u00f8mme og forudsiger, at det nok skal g\u00e5 ham godt, da han rider ud en heldig dag. Normalt er det kun dr\u00f8mmens forudsigelse, der fremh\u00e6ves som overnaturlig, men ser man p\u00e5 passagen, mindes vi om, at min Cids medgang befordres af, at han blev f\u00f8dt en heldig dag, sp\u00e6ndte sv\u00e6rdet om livet en heldig dag, red ud en heldig dag. Den heldige dag er knyttet til en bestemt af de syv vandrestjerner, svarende til vore dages planeter. Den heldige dag, der forbindes med afg\u00f8rende \u00e6ndringer i min Cids liv, er s\u00e5ledes astrologisk forankret. Men vi ser ingen eksempler p\u00e5 guddommelig eller overnaturlig indgriben i de konkrete kampe, hvor min Cid bare s\u00e6tter sin lid til Gud. Heller ikke, n\u00e5r Cid st\u00e5r over for de skr\u00e6kindjagende mauriske stortrommer. Det er kun de nyankomne riddere og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 hans kone og d\u00f8tre, der bliver bange, n\u00e5r trommerne buldrer.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Min Cid lader sig alts\u00e5 ikke skr\u00e6mme, men t\u00e6nker sig i stedet om. Han g\u00f8r det ikke som optakt til en kamp, for her ved han, hvad han skal g\u00f8re. Men n\u00e5r der sker noget uventet, tager han sig til sit lange sk\u00e6g, som han har svoret ikke at klippe, f\u00f8r han har genvundet kong Alfonsos n\u00e5de. Det sker, da greverne af Carri\u00f3n frier til hans d\u00f8tre. Og det sker igen, da han f\u00e5r underretning om deres ud\u00e5d mod d\u00f8trene. I disse situationer t\u00e6nker og grubler min Cid uden at r\u00e5df\u00f8re sig med nogen, indtil han ved, hvad han skal g\u00f8re. Ogs\u00e5 kong Alfonso t\u00e6nker og grubler i samme sag. Her minder de to ledere om hinanden.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Som n\u00e6vnt er min Cid f\u00f8dt en heldig dag og s\u00f8rger for altid at p\u00e5kalde sig Gud, men det, der sikrer ham sejren, er noget ganske andet. F\u00f8r kampen r\u00e5df\u00f8rer han sig med sine m\u00e6nd og her is\u00e6r med sin h\u00f8jre h\u00e5nd, Minaya \u00c1lbar F\u00e1\u00f1ez. Ikke fordi han ikke selv kan gennemt\u00e6nke en kamp, men fordi han skal have Minaya p\u00e5 banen. Kampen bliver gennemt\u00e6nkt strategisk, og han og Minaya griber gerne til krigslist for at overrumple fjenden. Efter kampen tilskrives sejren selvf\u00f8lgelig Gud, men alle er meget opm\u00e6rksom p\u00e5 egen og andres indsats. Minaya \u00c1lbar F\u00e1\u00f1ez f\u00e5r hver gang tilbudt en femtedel af byttet, svarende til den del, Cid modtager. Men Minaya betakker sig og vil f\u00f8rst have del i byttet, n\u00e5r han har gjort sig fortjent til det. Til geng\u00e6ld bem\u00e6rker han t\u00f8rt, at kong Alfonso af Kastilien, der ikke deltog i kampen, ville have gl\u00e6det sig over at modtage s\u00e5 rigt et bytte. Efter hver kamp n\u00e6vnes det med f\u00e5 ord, hvor stort byttet var, og at det fordeles retm\u00e6ssigt med en femtedel til min Cid og resten fordelt til riddere og fodfolk, ligesom han s\u00e5 vidt muligt s\u00f8rger for at tilgodese de overvundne maurere, s\u00e5 de ikke falder ham i ryggen. Fordelingen bes\u00f8rges af delem\u00e6nd, og min Cid f\u00e5r delingen nedskrevet. Det udtrykkes ikke formelagtigt, s\u00e5 omtalen forholder sig hver gang til det konkrete bytte.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">S\u00e5ledes vinder min Cid ikke ved overnaturlig eller guddommelig indgriben, men ved at planl\u00e6gge kampen sammen med sin h\u00f8jre h\u00e5nd, ved brug af krigslist og ved at fordele byttet retm\u00e6ssigt til sine m\u00e6nd og gavmildt til andre parter. Og i andre sager betones det, at han t\u00e6nker sig om. Det eneste punkt, hvor der betones en overnaturlig indgriben, er knyttet til den heldige dag, der er forankret astrologisk i en stjerne.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-weight: bold;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Overnaturlig indgriben i\u00a0<i>Amadis<\/i><\/span><\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><i><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Amadis fra Gaula<\/span><\/i><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0opstod sm\u00e5 100 \u00e5r efter\u00a0<i>Sangen om min Cid.<\/i>\u00a0I den periode skete der to ting, der kunne have haft betydning for forekomsten af overnaturlige h\u00e6ndelser i v\u00e6rket. Da\u00a0<i>Min Cid<\/i>\u00a0opstod omkring \u00e5r 1200, var der stadig h\u00e5rdt brug for at rekruttere riddere og fodfolk til at k\u00e6mpe mod de mauriske riger. Dette v\u00e6rk forholdt sig derfor realistisk til kampene og betonede muligheden for rigt bytte og understregede, at det blev retf\u00e6rdigt fordelt til riddere og fodfolk. Behovet for at rekruttere krigere aftog gradvist mellem 1250 og 1280, s\u00e5 da\u00a0<i>Amadis<\/i>\u00a0opstod, var der plads for mere fiktiv indleven i riddernes univers. Desuden havde kendskab til fort\u00e6llekredsen omkring kong Arthur bredt sig til de spanske riger, s\u00e5 der var sat ord p\u00e5, hvordan troldm\u00e6nd og troldkvinder kunne s\u00e6ttes i spil i forhold til riddernes kampe. Og som noget helt nyt i\u00a0<i>Amadis fra Gaula<\/i>\u00a0spiller kvinderne en aktiv rolle og bringer k\u00e6rlighed og seksualitet ind i m\u00e6ndenes kamppr\u00e6gede verden. Til geng\u00e6ld er kampene stadig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at de nye regler for, at en krig eller et retsligt mellemv\u00e6rende kan afg\u00f8res ved duel, stadig spiller en stor og aktiv rolle. Men det, der interesserer her, er troldmanden Merlin og troldkvinden Morgana.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Fort\u00e6llingerne om kong Arthur, Merlin og Morgana var kendt i de spanske riger, da\u00a0<i>Amadis fra Gaula<\/i>\u00a0opstod i slutningen af 1200-tallet. Og den eller de, der skabte v\u00e6rket, m\u00e5 have kendt dem, for kong Arthur n\u00e6vnes i\u00a0<i>Amadis.<\/i>\u00a0Vi h\u00f8rer, at der herskede mange konger mellem kong Arthur og kong Lisuarte, og endda \u00e6ndres kronologien, s\u00e5 Lisuarte tilsyneladende regerede f\u00f8r kong Arthur. Men i hvert fald er de to konger hver is\u00e6r s\u00e5 herlige, at de fortjener at sammenlignes. Dertil kommer, at de begge har et uforligneligt sv\u00e6rd. Til geng\u00e6ld omtales hverken Merlin eller Morgana i\u00a0<i>Amadis<\/i>. Men troldmanden og troldkvinden fra fort\u00e6llingerne om kong Arthur har sandsynligvis inspireret til at skabe Arcalaus og Urganda i\u00a0<i>Amadis.<\/i>\u00a0Endda kan man ane en navnelighed mellem M<span style=\"font-weight: bold;\">organ<\/span>a, A<span style=\"font-weight: bold;\">rg<\/span>a<span style=\"font-weight: bold;\">nt<\/span>e og Urganda. Arcalaus og Urganda kan begge den kunst at tryllebinde folk, men selv om de begge griber ind i folks bev\u00e6gelsesfrihed, er det kun Arcalaus, der regnes for ond, mens Urganda er god. Det skyldes, at Urgandas prim\u00e6re hensigt er at hj\u00e6lpe Amadis, mens Arcalaus ikke kun skader Amadis, men ogs\u00e5 det engelske kongepar. Alligevel er ingen af dem entydigt ond eller god.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Ved siden af sit virke som troldmand er Arcalaus ogs\u00e5 en st\u00e6rk og tapper ridder. Det f\u00e5r p\u00e5 et tidspunkt Amadis til at udbryde, at hvis ikke han gjorde s\u00e5 meget ondt, ville han v\u00e6re en fremragende ridder. S\u00e5 selv om Arcalaus er kendt som en ond ridder og troldmand, bliver han med denne ros en lidt tvetydig figur. Tilsvarende regnes Urganda for en god troldkvinde, men ogs\u00e5 det bliver lidt speget, da hun bruger sin trolddomskraft til at kapre en vidundersmuk, ung mand fra hans elskede. Med sine r\u00e6nker og intriger truer Arcalaus den engelske konge Lisuarte, s\u00e5 hans m\u00e5l er ikke slet og ret at g\u00f8re ondt, men at tilrane sig magten. Amadis er alts\u00e5 ikke hans prim\u00e6re modstander, men selvf\u00f8lgelig bekriger Arcalaus ham, n\u00e5r han kommer ham p\u00e5 tv\u00e6rs. Her f\u00e5r vi til geng\u00e6ld en opvisning i trolddomskraft, da Arcalaus bliver h\u00e5rdt tr\u00e6ngt af Amadis og derfor tryllebinder ham og lader ham ligge, s\u00e5 han kan d\u00f8. P\u00e5 det tidspunkt tr\u00e6der to jomfruer ind og med et sindrigt ritual f\u00e5r de Amadis vakt til live igen. Her er det ikke Urganda personligt, der griber ind, men hun har forudset Arcalaus\u2019 tryllebinding af Amadis og s\u00f8rget for at sende sin niece, s\u00e5 denne er fremme til rette tid og sted. S\u00e5 hvor Arcalaus benytter sig af r\u00e6nker, kan Urganda komme med forudsigelser, der er s\u00e5 g\u00e5defulde, at de f\u00f8rst bliver forst\u00e5et, efter at de er g\u00e5et i opfyldelse.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Ud over Urganda og Arcalaus er der ogs\u00e5 andre med evnen til at tryllebinde, endda s\u00e5 probat, at Urganda ikke kan bryde tryllebindingen. Disse troldm\u00e6nd og troldkvinder f\u00e6rdes i den samme virkelighed som resten af bogens personer, og deres tryllebindinger er noget, enhver kan komme ud for. Til geng\u00e6ld ser det ud til, at de koncentrerer deres aktivitet om s\u00e6rlig tapre, gode og magtfulde personer. Her er Arcalaus optaget af at indskr\u00e6nke eller tilrane sig deres magt, mens Urganda g\u00f8r, hvad hun kan for at bakke op om de tapre og magtfulde, ogs\u00e5 selv om de ikke altid er helt pletfrie.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-weight: bold;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Trolddom i\u00a0<i>Don Quixote<\/i><\/span><\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Der findes troldm\u00e6nd, troldkvinder og tryllebindinger i\u00a0<i>Don Quixote,<\/i>\u00a0men til forskel fra\u00a0<i>Amadis fra Gaula<\/i>\u00a0er de ikke en del af den realistiske virkelighed. De findes kun i don Quixotes univers som noget, han f\u00f8ler sig udsat for. Hans n\u00e6rmeste omgivelser mener endda, at det alene er noget, han forestiller sig. Han har l\u00e6st for mange ridderb\u00f8ger og f\u00e5r sine fikse ideer derfra. I starten kredser don Quixote mest om ridderen Belianis, s\u00f8n af den gr\u00e6ske kejser, og tolker sit nye liv som ridder i forhold til Belianis og dennes argeste modstander, troldmanden Frist\u00f3n. Selv om don Quixote snart g\u00e5r over til at identificere sig med den noget mere afd\u00e6mpede ridder Amadis, skifter han imidlertid ikke troldmanden Frist\u00f3n ud med Arcalaus fra\u00a0<i>Amadis.<\/i>\u00a0Til geng\u00e6ld undg\u00e5r han sammenblandingen af troldm\u00e6nd fra\u00a0<i>Amadis<\/i>\u00a0og\u00a0<i>Belianis<\/i>\u00a0ved herefter at referere til \u2018troldm\u00e6nd\u2019, hver gang nogen forvandler tingene omkring ham, s\u00e5 det, alle andre opfatter som en kro eller en barbersk\u00e5l, bliver til en borg eller en hjelm i don Quixotes \u00f8jne.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Hvor troldm\u00e6nd i flertal forvandler tingene omkring don Quixote, er det en enkelt vis troldmand, der if\u00f8lge don Quixote kommer ham til unds\u00e6tning i en sn\u00e6ver vending og desuden nedskriver historien om ham. Og n\u00e5r han er vis, m\u00e5 man g\u00e5 ud fra, at han ogs\u00e5 er god. Men sagen er mere kompliceret end som s\u00e5, for da pr\u00e6sten og barberen br\u00e6nder de fleste af don Quixotes ridderb\u00f8ger og bl\u00e6nder d\u00f8ren til bogv\u00e6relset af, bilder hans niece og husholderske ham ind, at en troldmand har fjernet b\u00e5de v\u00e6relse og b\u00f8ger, hvortil don Quixote straks udbryder, at det m\u00e5 v\u00e6re hans fjende, den vise Frist\u00f3n, som han ellers tidligere har omtalt som sin ven. Senere mener han dog, at der er tale om onde og misundelige troldm\u00e6nd. Men uanset om der er tale om ven eller fjende, en troldmand eller flere, tolker don Quixote beredvilligt alt ind i sit ridderunivers. Og i forl\u00e6ngelse heraf kan troldm\u00e6nd selvf\u00f8lgelig antage andre skikkelser, tryllebinde riddere og bev\u00e6ge sig gennem luften. Og som n\u00e6vnt ogs\u00e5 skrive historien om ham. Men heller ikke p\u00e5 det felt er don Quixote p\u00e5 linje med sine realistiske omgivelser, for i bogens virkelighed er beretningen skrevet p\u00e5 arabisk af Cide Hamete Benengeli, oversat til spansk af en spansk-maurisk overs\u00e6tter og bearbejdet af en spansk forfatter, og alts\u00e5 ikke Cervantes.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">I bd. I tolker don Quixote virkeligheden i overensstemmelse med ridderb\u00f8gernes univers, og n\u00e5r det g\u00e5r helt galt, skyder han skylden p\u00e5 Frist\u00f3n eller andre troldm\u00e6nd. I bd. II har folk, han m\u00f8der p\u00e5 sin vej, l\u00e6st\u00a0<i>Don Quixote<\/i>\u00a0bd. I og digter videre herp\u00e5. De laver iscenes\u00e6ttelser, der fuldst\u00e6ndig passer ind i don Quixotes indbildte ridderunivers. Og selvf\u00f8lgelig hopper don Quixote p\u00e5 deres optrin og opfatter dem som virkelige. N\u00e5r nogen efterf\u00f8lgende afsl\u00f8res som udkl\u00e6dt og iscenesat, opfatter don Quixote det som en forvandling, skabt af de ondsindede troldm\u00e6nd, der forf\u00f8lger ham igennem det meste af bd. II, selv om han g\u00f8r sig umage med at bevare jordforbindelsen i bogens virkelighed.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-weight: bold;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Trolddom og kristendom<\/span><\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Vi ser ikke noget til brydningen mellem kristendom og magi eller trolddom i\u00a0<i>Sangen om min Cid.<\/i>\u00a0Gud bliver n\u00e6vnt og p\u00e5kaldt, ligesom de g\u00e5r til messe, n\u00e5r lejlighed gives. Det sker is\u00e6r, n\u00e5r de skal til at bryde op, eller n\u00e5r de skal ud i en st\u00f8rre kamp. Og selv om min Cid og hans folk k\u00e6mper mod muslimer, kan de ogs\u00e5 finde p\u00e5 at k\u00e6mpe mod de kristne. Generelt behandler Cid de overvundne maurere godt og har dermed et godt forhold til dem. Det skyldes nok, at det ikke er en religionskrig, han udk\u00e6mper, men kampe, hvor m\u00e5let er at tage bytte. Dermed kan Gud og jomfru Mar\u00eda bevare en konventionel og ceremoniel rolle i v\u00e6rket.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">I\u00a0<i>Amadis fra Gaula<\/i>\u00a0spiller Gud ogs\u00e5 en konventionel rolle, man m\u00f8der ham ikke, men han bliver ved passende lejligheder p\u00e5kaldt af hovedpersonerne. De l\u00e6gger deres liv i Guds h\u00e5nd og regner med, at tingene sker if\u00f8lge hans vilje. Men vi oplever ikke, at Gud griber ind i en konkret h\u00e6ndelse for \u00f8jnene af os. Derfor er p\u00e5kaldelserne konventionelle og udtrykker blot en forventning om, at tingene sandsynligvis sker i overensstemmelse med hans vilje. Gud har alts\u00e5 en finger med i spillet, men til geng\u00e6ld er han ikke ener\u00e5dig.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Imidlertid lader historiens hovedpersoner sig forlede af Sk\u00e6bnen og handle imod Guds vilje, som dermed ikke er altafg\u00f8rende. Menneskenes vilje og lyster er ikke lette at t\u00f8jle, og Sk\u00e6bnen kan ogs\u00e5 blande sig. Dertil kommer troldkvinden Urganda og troldmanden Arcalaus, der indg\u00e5r som v\u00e6sentlige figurer i historien, hovedpersonerne m\u00f8der dem og f\u00e5r hj\u00e6lp eller bliver modarbejdet af dem. S\u00e5 b\u00e5de de og Sk\u00e6bnen medvirker til at anf\u00e6gte Guds alm\u00e6gtighed.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><i><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">Amadis<\/span><\/i><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0opstod i en bramfri middelalder, men fort\u00e6llingen blev bearbejdet af Montalvo til udgivelse i begyndelsen af 1500-tallet, da man i de Spanske Riger fors\u00f8gte at centralisere magt og katolicisme, efter at paven i 1496 havde tildelt Rigernes overhoved den \u00e6refulde titel det Katolske Kongepar. Samtidig blev den middelalderlige inkvisition moderniseret, for da j\u00f8derne i 1492 fik valget mellem at omvende sig til kristendommen eller blive udvist, havde man brug for inkvisitionen til at kontrollere, at j\u00f8derne ikke i det skjulte udbredte deres kultur og tro, som de nu ikke l\u00e6ngere m\u00e5tte praktisere. Man kan forst\u00e5 Montalvos fors\u00f8g p\u00e5 at styrke Guds rolle i\u00a0<i>Amadis<\/i>\u00a0i forhold til de Spanske Rigers centralisering omkring katolicismen. Alligevel var han n\u00f8dt til at respektere den middelalderlige fort\u00e6lling i dens grundtr\u00e6k, da den var kendt vidt og bredt. Derfor m\u00e5tte han som bogens redakt\u00f8r indskr\u00e6nke sig til nogle f\u00e5 moraliserende kommentarer om, at hovedpersonerne hellere skulle rette sig efter Gud. Tilsvarende respekterede Montalvo middelalderens opdeling i god og ond magi, s\u00e5 Urganda var i samklang med Gud, mens Arcalaus holdt sig til Dj\u00e6velen. Magien i v\u00e6rket blev ikke udsat for den generelle ford\u00f8mmelse, der i l\u00f8bet af 1500-tallet udviklede sig til heksejagt.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">I\u00a0<i>Don Quixote<\/i>\u00a0er Urganda og is\u00e6r troldm\u00e6ndene aktive, men kun i don Quixotes forestillinger. Ogs\u00e5 her finder man konventionelle p\u00e5kaldelser af Gud, men i don Quixotes overvejelser sker der et skred, hvor ikke kun Gud, men ogs\u00e5 naturen kan f\u00f8re til erkendelse. Uden direkte at udfordre den kristne tro banes vejen for naturfilosofien. Araberne p\u00e5 den Iberiske Halv\u00f8 var n\u00e5et frem til, at personlig ud\u00f8delighed og evigt liv sandsynligvis ikke fandtes. Den indsigt gav de videre til spanske l\u00e6rde og lagde hermed tidligt kimen til en s\u00e6kularisering, hvor Guds indflydelse p\u00e5 menneskets liv blev begr\u00e6nset. Imidlertid fik man problemer med inkvisitionen, hvis man \u00e5benlyst diskuterede Guds indflydelse eller mangel p\u00e5 samme. Men Cervantes m\u00e5 have kendt til den slags diskussioner, n\u00e5r han lod don Quixote erkl\u00e6re, at han ikke kunne acceptere \u201cat slavebinde mennesket, som Gud og naturen skabte frie.\u201d For hvis mennesket er f\u00f8dt frit, er livet ikke forudbestemt af Gud. Vil man diskutere s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l, er det en fordel at have en gal hovedperson, for hvis inkvisitionens censur fandt det formasteligt, kunne man henvise til, at don Quixote var utilregnelig. Og i fort\u00e6llingen\u00a0<i>Den formastelige nysgerrige,<\/i>\u00a0der bliver l\u00e6st op p\u00e5 kroen i\u00a0<i>Don Quixote,<\/i>\u00a0siger den ene ven til den anden, at man ikke kan overbevise en maurer med citater fra den Hellige Skrift, for det eneste, de tror p\u00e5, er matematiske beviser. Cervantes lader det v\u00e6re op til l\u00e6sere eller tilh\u00f8rere selv at afg\u00f8re, om de tror mere p\u00e5 kirkens mirakell\u00e6re end p\u00e5 matematik og andre videnskabelige beviser. Men selv om man ikke kan diskutere kirkens dogmer, er Cervantes udspekuleret nok til at lade maurerne betvivle mirakeltro med den naturfilosofi, der lagde grunden til moderne naturvidenskab.<\/span><\/p><p class=\"MsoNormal\" style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p><p style=\"margin: 0cm; font-size: 12pt; font-family: Cambria, serif; color: #000000;\"><span style=\"font-family: Verdana, sans-serif;\">\u00a0<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-50 elementor-top-column elementor-element elementor-element-68d5f77\" data-id=\"68d5f77\" data-element_type=\"column\" data-e-type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap\">\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Magi og trolddom \u00a0 Hekseri og trolddom kan f\u00f8res tilbage til det Gamle Testamente, der uforsonligt foresl\u00e5r at tage livet af troldkvinder. I det Nye Testamente optr\u00e6der der en navngiven magiker, Simon, en religi\u00f8s, sandsynligvis gnostisk leder, der efter sigende kunne flyve. Det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt for apostlene at hamle op med, s\u00e5 derfor iv\u00e6rksatte&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Kapitel 7: Magi<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5223","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v28.1 - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-wordpress\/ -->\n<title>Kapitel 7: Magi - tryk16<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kapitel 7: Magi - tryk16\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Magi og trolddom \u00a0 Hekseri og trolddom kan f\u00f8res tilbage til det Gamle Testamente, der uforsonligt foresl\u00e5r at tage livet af troldkvinder. I det Nye Testamente optr\u00e6der der en navngiven magiker, Simon, en religi\u00f8s, sandsynligvis gnostisk leder, der efter sigende kunne flyve. Det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt for apostlene at hamle op med, s\u00e5 derfor iv\u00e6rksatte&hellip; L\u00e6s mere Kapitel 7: Magi\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"tryk16\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-08-17T07:59:35+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"18 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/?page_id=5223\",\"url\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/?page_id=5223\",\"name\":\"Kapitel 7: Magi - tryk16\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/#website\"},\"datePublished\":\"2020-11-02T11:09:33+00:00\",\"dateModified\":\"2025-08-17T07:59:35+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/?page_id=5223#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/?page_id=5223\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/?page_id=5223#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kapitel 7: Magi\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/\",\"name\":\"tryk16\",\"description\":\"Forlaget Tryk16 og Eventyrlandet Tidl\u00f8se\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/#organization\",\"name\":\"Forlaget Tryk16\",\"url\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/07\\\/Logo.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/07\\\/Logo.png\",\"width\":300,\"height\":301,\"caption\":\"Forlaget Tryk16\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/tryk16.net\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kapitel 7: Magi - tryk16","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kapitel 7: Magi - tryk16","og_description":"Magi og trolddom \u00a0 Hekseri og trolddom kan f\u00f8res tilbage til det Gamle Testamente, der uforsonligt foresl\u00e5r at tage livet af troldkvinder. I det Nye Testamente optr\u00e6der der en navngiven magiker, Simon, en religi\u00f8s, sandsynligvis gnostisk leder, der efter sigende kunne flyve. Det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt for apostlene at hamle op med, s\u00e5 derfor iv\u00e6rksatte&hellip; L\u00e6s mere Kapitel 7: Magi","og_url":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223","og_site_name":"tryk16","article_modified_time":"2025-08-17T07:59:35+00:00","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"18 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223","url":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223","name":"Kapitel 7: Magi - tryk16","isPartOf":{"@id":"https:\/\/tryk16.net\/#website"},"datePublished":"2020-11-02T11:09:33+00:00","dateModified":"2025-08-17T07:59:35+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/tryk16.net\/?page_id=5223#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/tryk16.net\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kapitel 7: Magi"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/tryk16.net\/#website","url":"https:\/\/tryk16.net\/","name":"tryk16","description":"Forlaget Tryk16 og Eventyrlandet Tidl\u00f8se","publisher":{"@id":"https:\/\/tryk16.net\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/tryk16.net\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/tryk16.net\/#organization","name":"Forlaget Tryk16","url":"https:\/\/tryk16.net\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/tryk16.net\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/tryk16.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Logo.png","contentUrl":"https:\/\/tryk16.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Logo.png","width":300,"height":301,"caption":"Forlaget Tryk16"},"image":{"@id":"https:\/\/tryk16.net\/#\/schema\/logo\/image\/"}}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5223","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5223"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5223\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5900,"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5223\/revisions\/5900"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/tryk16.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5223"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}